Tidslinjen for Nanna og Jørgen Ditzel
1923
Nanna Hauberg bliver født d. 6. oktober. Datter af boghandleruddannede Erna Hauberg og prokurist William Hauberg, København, Danmark.
1924-1930
Vokser op som storesøster for Inger og Lis.
1942
Student fra Aurehøj Gymnasium, Gentofte, Danmark.
Begynder i snedkerlære på Richards Skole. Supplerer med aftenundervisning på Teknisk Skole, København, Danmark.
1943
Optages på Kunsthåndværkerskolens Snedkerdagskole, København, Danmark.
Møder Jørgen Ditzel (1921-1961) på Kunsthåndværkerskolen, København, Danmark.
​
1944
Følger Kaare Klints undervisning som hospitant på Kunstakademiets Skole for Møbel- og Rumkunst, København, Danmark.
Deltager for første gang, sammen med Jørgen Ditzel, på Snedkerlaugets Møbeludstilling med en opholdsstue i valnød, København, Danmark.
1946
Dimitterer fra Kunsthåndværkerskolens møbellinje.
Bliver gift med Jørgen Ditzel og starter fælles tegnestue i hjemmet i Hellerup, Danmark.
1947-1948
Deltager, sammen med Jørgen Ditzel, i Dansk Tekstiltrykkeris konkurrence og vinder 1. præmie for et palmebladsmønster.
Etablerer, sammen med Jørgen Ditzel, separat tegnestue i København, Danmark.
1949
Deltager, sammen med Jørgen Ditzel på Snedkerlaugets Møbeludstilling med Hjertesofaen, København, Danmark.
Flytter, sammen med Jørgen Ditzel, tegnestue og hjem til Søndergård Park i Bagsværd, Danmark.
1950
Deltager, sammen med Jørgen Ditzel, i Guldsmedefagenes Fællesråds konkurrence og vinder 1. præmie for smykkegarniture.
Designer, sammen med Jørgen Ditzel deres første kurvestol: Basket Club Chair.
Bliver, sammen med Jørgen Ditzel, forældre til datteren Dennie.
1952
Deltager, sammen med Jørgen Ditzel, på Snedkerlaugets Møbeludstilling med børneværelse, København, Danmark.
Præsenterer første trapperum på udstillingen Træ, form og farve – en snedker samarbejder med kunstnere, København, Danmark.
1954
Bliver, sammen med Jørgen Ditzel, forældre til tvillingepigerne Lulu og Vita.
1955
Præsenterer, sammen med Jørgen Ditzel, nye smykker ved Georg Jensen Sølvsmedjes 50- års jubilæumsudstillinger i USA.
Designer, sammen med Jørgen Ditzel, den høje Barnestol.
1956
Tildeles, sammen med Jørgen Ditzel, Lunningprisen.
1959
Designer, sammen med Jørgen Ditzel, Hængestolen.
1960
Tildeles, sammen med Jørgen Ditzel, guldmedalje for Clementinerarmbåndet på Triennalen, Milano, Italien.
1961
Designer, sammen med Jørgen Ditzel, Flydedokken.
Jørgen Ditzel dør efter kort tids sygdom, få dage før sin 40-års fødselsdag.
1962
Designer Trissen.
Deltager på Snedkerlaugets Møbeludstilling med trapperum, København, Danmark.
1963
Deltager på legetøjsmesse i Forum med trapperum, København, Danmark.
1964-1965
Præsenterer trapperum på Mobilias udstilling i Belgien.
Designer møbelstoffet Hallingdal.
1966
Præsenterer Vilette serien på Møbelmessen, København, Danmark.
1968
Indretter børneafdelingen på Lyngby Stadsbibliotek med trapperum, Lyngby, Danmark.
Gifter sig med møbelimportør Kurt Heide og flytter til London, England.
Gæsteunderviser på tekstil- og møbellinjen ved Royal College of Art, London, England.
1969
Designer møbelserie af glasfiber.
​
1970
Stifter sammen med Kurt Heide Interspace, London, England.
1973
Rejser to uger sammen med Kurt Heide til Hongkong og udvikler kurvemøbelserie, Hongkong, Kina.
1976
Designer møbelserien Mondial.
1981
Indstilles som forperson for Design and Industries Association, London, England.
1985
Ægtefællen Kurt Heide dør i en alder af 67 år.
1987
Køber byhus i Klareboderne, København, Danmark.
Udarbejder farvesætningen til de nye IC3-tog for DSB.
1988
Indstilles som bestyrelsesmedlem i Georg Jensen Fonden.
1990
Modtager guldmedalje for Bænk for to (1989) i International Furniture Design Competition, Asahikawa, Japan.
Designer tekstilerne Siena, Assisi og Pisa.
1992
Indstilles som bestyrelsesmedlem for Dansk Design Center.
1993
Designer Trinidad.
1994
Designer smykkeserien Crates.
1995
Tildeles Ridderkorset af Dannebrogordenen.
1998
Tildeles Statens Kunstfonds livsvarige ydelse.
2002
Præsenterer Café Interiør på udstillingen Nanna Ditzel – Trapperum, Designmuseum Danmark, København, Danmark.
2003
Kuraterer udstillingen Fristed på Trapholt, Kolding, Danmark.
Deltager på udstillingen Planken ud II med barstol, København, Danmark.
2005
D. 17. juni dør Nanna Ditzel i en alder af 81 år i København, Danmark.